Sankt Hans 2017

Sankt Hans den 23. juni – i år prøvede vi noget nyt: Vi startede festen allerede kl. 14.30 med eftermiddagskaffe samt en lækker frugtkage og efterfølgende Sankt Hans bål og båltale af Rigmor Jensen. Kl. 17.00 rullede der en pølsevogn fra Tistrup slagterhus til døren, hvor man så hentede sin aftensmad, i form af "en slange med dej" eller "Indianer i kano med blod", hvis det skal være pølsevognsslang:). Det var en festlig og fornøjelig dag, hvor mange kom og var med til at fejre midsommeren og sendte heksen godt af sted til Bloksbjerg.