Pigekoret fra Sdr. Bork efterskole

Så havde vi atter fornøjelsen af at have pigekoret fra Sdr. Bork efterskole til at underholde på Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter.

Endnu engang var der godt tilslutning til at se og høre pigekoret fra Sdr. Bork efterskole mandag eftermiddag d. 12 marts.

9 velforberedte piger var kommet for at underholde alle beboerne samt gæsterne med sang og musik. Læreren Anja bød alle velkommen og startede med at fortælle at pigerne ville synge forskellige sange, nogle var af yngre kunstner som Rasmus Seebach og andre sange var af lidt ældre dato, som pigerne ikke har sunget før nu, som "To lys på et bord" af Otto Brandenburg.

Vi startede med en fællessang "Det er i dag et vejr et solskinsvejr", alle gæsterne sang med, derefter sang pigekoret en nyere sang "Kalder mig hjem" af Burhan G.

Pigekoret sang også flere lovsange som "Mit hjerte som bolig" samt en lovsang skrevet af læreren Anja som hed "Vidunderlige Gud"

16 sange blev der i alt sunget af pigekoret, men man kan godt sige at de sang 17 sange, idet vi fik æren af at høre begge versioner af "Jeg ved en lærkerede", den originale samt den hurtige.

Det var en dejlig eftermiddag med smukke sange leveret af pigekoret fra Sdr. Bork og musikken af Anja.