Julen 2017

Atter i år havde vi fornøjelsen af at se elever fra Nr. Nebel skole går Lucia. Der var en flot luciabrud som førte alle eleverne gennem gangene i hele plejecentret. Stemningen var i top, lysene var dæmpet så kun de små Lucia lys lyste op. I alle 4 boenheder samt i den store dagligstue var alle beboerne samt gæster klar til at se Luciagang. Formiddagen sluttede med at eleverne sang julesange i dagligstuen for alle.

Mandag d. 18-12 pyntede daghjemmet juletræet i dagligstuen, med hjælp fra beboerne samt gæster. Vita spillede julemusik samt til fællessang af julesalmer. Det var en rigtigt hyggeligt eftermiddag hvor ca. 50 personer deltog.