Dagplejebørn fra Nr. Nebel

4 dagplejer samt 16 børn var d. 25-10 til en forsinket sangens dag på Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter.

Børnene sad i en halv cirkel, så hele publikummet kunne følge med i legene. Nogle af børnene var meget begejstret for de fine flag, de havde fået med teksten "De små synger" og var rundt for at vise de ældre de fine flag, det bragte smil på læberne:)

Børnene sang

"Vi kører med traktor ud på landet", "Humlebien", "Jeg er en lille undulat", "Små mus", og "Bjørnen sover".

Flere af beboerne kendte sangene og sang med. Børnene sluttede af med lille peter edderkop, inden en velfortjent glas saftevand og en småkage.