Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter, der drives af Danske Diakonhjem har 38 boliger og 4 midlertidige boliger der er fordelt på 4 boenheder, Bøgen, Egen, Linden og Lærken.

Hver enkelt bolig har adgang til egen terrasse og fælles arealer, hvor der er gjort meget ud af det hjemlige præg, samt plads til indflydelse og gode idétiltag.

Vi producerer maden på stedet i vores storkøkken. Vi har altid intentioner om at lave maden fra bunden. Vi har således meget lidt præ-fabrikeret mad. I køkkenet kan de hurtigt producere lidt specielle ting, hvis der skulle være behov for det, til f.eks. småt spisende. Ligeledes laver vi diæter efter behov. Beboerne er med til at komme med input til menuen. På fødselsdage bestemmer man dagsmenuen. Vi laver primært gode danske retter, men er meget åbne for nye anderledes retter. Menuen skal dog altid afspejle flertallet af beboernes ønsker.

I huset aktivitetscenter er der 10 daghjems pladser og åbent dagcenter fra 9.30-15.30 i hverdage. Der er mulighed for indkøb i daghjems kiosken.

Vi ligger i den hyggelige by Nr. Nebel, tæt på byen og alligevel naturskønt.

 

 

 

Mad der smager som da vore mor lavede det.

Dagens hovedret er biksemad og der banankage til kaffen.

Der hygges i Daghjemmet.

På billedet fejre vi en 90 års fødselsdag, med friske bagte boller og kringler.