Søge om lejlighed


For at blive beboer på Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter skal du visiteres af myndighedsafdelingen i din hjemkommune. Kommer du fra en anden kommune end Varde, vil din hjemkommunes visitation tage kontakt til visitationen her i Varde, hvis du opfylder kriterierne for en plads. Herefter vil du komme på ventelisten. Det er altid en god ide at forhøre sig jævnligt hos visitationen, - også hvis din tilstand forværres, og dit behov for en plads øges

Det er udelukkende myndighedsafdelingen, som visiterer og fordeler lejlighederne. Man kan sagtens stå på venteliste, men når der er en ledig lejlighed, vil myndighedsafdelingen altid skele til, hvem der har det største behov på det givne tidspunkt

Du og dine pårørende er altid velkomne til at komme og kigge. Ringer du forinden og laver aftale vil vi meget gerne vise rundt

Når du er bevilget en lejlighed hos os får du tildelt to kontaktpersoner. En social- og sundhedsassistent, og en social- og sundhedshjælper. Disse to samt én fra ledelsen vil deltage i den indflytningssamtale, som du (sammen med dine pårørende) vil blive indbudt til, når du har boet her ca. 14 dage

Vi har en lille mappe i lejligheden, hvori du vil kunne finde mange forskellige informationer om stedet

Du er også altid velkommen til at ringe eller sende en mail. Kontaktoplysninger findes under ”kontakt”


Henvendelse til Team Visitation Varde på tlf. 79 94 68 34 hverdage mellem 8-12 eller tryk HER

Plantegning af lejlighed

Se billeder af en lejlighed samt fælles rummet.