Velkommen på Blaabjerg Pleje-og Aktivitetscenter

På Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter vil vi i fællesskab med dig og din familie gøre hvad vi kan for at dit ophold på Blaabjerg pleje- og Aktivitetscenter vil  blive en god og værdifuld tid for dig.

På Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter vil du blive tilknyttet en plejegruppe. Der er 4 boenheder - Bøgen, Egen, Lærken og Linden, i alt 42 lejligheder hvoraf 4 lejligheder benyttes til midlertidige ophold. I gruppen kan du henvende dig med alle spørgsmål og ønsker. Med denne kan du aftale praktiske forhold vedr. pleje, aktiviteter og hjælp til kontakt til familie og venner.

Din familie er altid velkommen, og der vil være mulighed for overnatning iflg. aftale med personalet. Det er vigtigt for os, at familien støtter op om dig i det omfang, som har været tilfældet før indflytningen, for uanset hvor dygtigt og velkvalificeret personalet er på Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter, vil det aldrig kunne erstatte dine familierelationer.

Personalet vil stå til rådighed for en dialog sammen med dig og din familie.

Egon Metellus Christensen på 81 år flyttede ind i Lærken i august 2015. I stuen hygger Egon og hustruen Suat Christensen som har været gift i 53 år, Suat besøger Egon hver dag. Suat og Egon`s 3 børn samt 7 børnebørn kommer ofte på besøg på skift.